Ikke på lager

Foredrag ”Vild med ord” – Restaurant Furesøbad 23. september kl 17:00

DKK 0,00

Ikke på lager

 

Vi – Thomas Wivel og Mette Frobenius – glæder os til at kommer rundt og formidle glæden ved at læse med foredraget ”Vild med ord”.

Denne gang har vi fornøjselsen af at  være på Restaurant Furesøbad – foredraget forgår i seperat lokale og der vil være mulighed for at købe drikkevarer inden foredraget starter kl 17:00 Efter foredraget har du mulighed for at nyde en dejlig middag i skønne oplevelse med udsigt til Furesøen. ( husk bord bestilling ) BOOK HER 

Vi har igennem de seneste år ofte optrådt sammen omkring foredrag og udbredelse af det glade budskab om bøger og biblioteker. Vi har været på biblioteker og på bogmesser for at fortælle og for at inspirere til at læse og til at lære litteraturen at kende fra et flervinklet perspektiv.

Undervejs går vi ombord i alle slags udgivelser, klassikere og de nye, og vi formidler det hele med vores omfattende erfaring som underholdere igennem snart 30 år. Vi kan med udgangspunkt i både humor og reflekteret indsigt i bogens verden få fortællingerne om bøgerne ud over rampen.

Til showet har vi begge taget en stor stabel af vores yndlingsbøger med: Klassikere, digtsamlinger, fagbøger, romaner og novellesamlinger. Med andre ord – vi kommer rundt i hele bogreolen.

Vi præsenterer os selv og taler om alle vores yndlingsbøger i samtale, der samtidig vender ud mod publikum. Vi fortæller om personlige baggrunde for vores valg, og vi har historier og anekdoter der knytter sig til bøgerne og de forfattere, vi omtaler. Undervejs får publikum mulighed for at deltage med input og spørgsmål.

Vi bliver aldrig tilhængere af e-bøger. De vil hellere vende sider og dufte papiret og stille bøgerne på en reol, når de er færdige. Eller give dem væk til én, der også bliver glad for læseroplevelsen.

”Bøger er vigtige i en tid, hvor mange af vores indtryk kommer fra en skærm. På skærmen er der ikke tid til at stoppe op og tænke sig om og mærke efter. Når vi læser en bog, bestemmer vi selv tempoet, og vi laver selv billederne i vores hoved. Alle andre steder har nogen andre bestemt, hvad udtrykket skal være, og i hvilket tempo det skal komme,” siger Mette.

Showet er underholdende, lærerig og en ny måde at formidle litteratur og læsebegejstring på.

Arrangementet er den del af ”Sommeraktiviteter i Danmark” Støttet af Slots og Kulturstyrelsen.

Arrangementet er gratis og offentligt tilgængeligt. Men grundet Covid-19 er tilmedling nødvendigt, der er 40 pladser.

Hvis du har “købt” billet men bliver forhindret, bedes du skrive til os på info@furesoebad.dk så andre kan få glæde af pladsen.

 

Om: Thomas Wivel og Mette Frobenius

De har været komikere siden starten af 1990’erne. Begge interesserer sig for ytringsfrihed, og sammen har de blandt andet skrevet bogen ”Det moderne parforhold” og arbejdet på satirehæftet Blæksprutten.

Anbefalingen fra Værløse Bibliotek – efter at vi optrådte på ”Lun på ord” festivalen.

“Mette og Thomas leverede levende underholdning, da de på festivalen Lun på Ord på Værløse Bibliotek anbefalede bøger på scenen.  Mette er meget læsende og hun anbefalede gode bøger fra alle mulige genrer i raskt tempo. Mens Thomas sad helt tilbagelænet og fra tid til anden brød han ind i ordstrømme med en oneliner, der også fik Mette til at grine. Kemien mellem dem smittede helt ned til bagerste række, hvor flittige biblioteksbrugere noterede titler ned og nye læsere lyttede interesseret.”  Camille Blomst, festivalarrangør.